Sejlbåde til salg – find din drømmebåd

Alt om sejlbåde: typer, funktion og teknologi

En sejlbåd er en båd med sejl – er alt så klart? I princippet ja, men hvilke forskelle er der mellem de enkelte typer, hvad betyder de forskellige kølformer, hvorfor sejler katamaraner på to skrog, og hvorfor står der to master på nogle både eller yachter?

Hvad er en sejlbåd?

Nomen est omen: En sejlbåd er et fartøj, der drives frem af vinden i sejlene. I moderne sprogbrug bruges betegnelsen sejlbåd også om sejlyachter. Som sejlskibe betegner man i dag kun store sejlskibe (f.eks. tremastbarken »Gorch Fock«) eller fragtsejlere.
Sejlbåde inddeles i to hovedkategorier: joller og kølbåde, som hver især kan være bygget som en- eller flerskrogsbåde.

Hvordan fungerer sejlads?

Sejlbåde skubbes frem af vinden, når de sejler for vinden (vinden kommer bagfra) eller med rummelig vind (vinden kommer fra siden, med tendens bagfra). Efter dette princip har mennesker sejlet i mere end fem tusind år. Moderne sejlsnit og rigtyper gør det nu også muligt at sejle kurser næsten mod vinden (bidevind). Her skaber vinden under fremdriften en opdriftskraft hen over sejlet. Over for den står kraften fra alle bådens dele under vandet. Den modsatrettede virkning skaber en fremadrettet bevægelse.

Sejljollen

Sejljollen er en åben båd uden kahyt, hvor et eller flere, oftest optrækkelige sværd holder sejlbåden på kurs i bidevind og forhindrer for meget afdrift. Undtagelser er jollekrydsere (kahyt og sværd) eller joller med smuthytte. Sværdene fungerer også som modvægt, når båden krænger (ligger skævt). Sejljoller kan af forskellige årsager – f.eks. for kraftig vind i forhold til sejlarealet, forkert bådhåndtering eller mislykkede manøvrer – kæntre (sejl og mast på vandet) og rundkæntre (skroget vender opad, mast og sejl under vandet).
De fleste joller kan dog uden problemer rejses op igen af besætningen, så sejladsen kan fortsætte. Moderne joller har et lænsesystem, så vand, der er trængt ind, f.eks. kan løbe ud igen efter opretningen. Sportslige enskrogsjoller er for de flestes vedkommende konstrueret som planende joller. På ældre både eller f.eks. turjoller er knækspant-skrogformen udbredt.

Sejlbåde med fast køl

Sejlbåde med fast køl kaldes ofte også sejlyachter. Formen på undervandsskroget (lateralplanet) afgør afdriften under sejlads for sejlbåde med køl. Man skelner mellem kølsværdsbåde (kortkøl kombineret med sværd), kortkølsbåde og langkølsbåde.

Kølen er i høj grad ansvarlig for det oprettende moment under sejlads. Derfor er risikoen for kæntring mindre med kølbåde. Alligevel kan også kølbåde kæntre eller rundkæntre under ekstreme vind- og bølgeforhold på oceanerne. I de fleste tilfælde retter de sig dog op igen af sig selv.
På store havkapsejladsyachter monteres ofte også en svingkøl, som svinges ud til luv under vandet og sørger for et ekstra oprettende moment. En udførlig definition af de forskellige køltyper finder du her: Køltyper

Skæv bådstilling

Når sejlbåde krænger, hiker besætningen ud med kroppen rettet mod luv eller hængende i en trapezwire for at sejle sejlbåden så oprejst som muligt. På den måde øges bådens hastighed (mere udnyttet sejlareal omsættes til ekstra fremdrift), og stabiliteten forbedres, fordi krængningen reduceres.

Sejlbåde til ethvert formål

Sejlbåde med køl sejles – afhængigt af konstruktionen – på indsøer og floder såvel som langs kysterne og helt til nonstop-sejladser over oceanerne og jorden rundt. Kølbåde indrettes indvendigt (kahytten) mere eller mindre luksuriøst og komfortabelt efter forskellige behov (antal køjer, pantryindretning, toilet- og baderum osv.).
Sejlbåde med køl findes efterhånden til enhver æstetisk smag og ethvert anvendelsesformål. Byggematerialerne er mangfoldige: træ, stål, aluminium, glasfiber, cement, glasfiberarmeret plast, kulfiber, hampkompositter osv. En udførlig definition af de forskellige sejlbådstyper finder du her: Sejlbådstyper

Flerskrogsbådene

Åbne flerskrogsbåde (katamaran = to skrog, som kaldes flydere // trimaran = to flydere og et skrog i midten) sejler ved alle vindstyrker – både som joller og som store kahytsyachter – som regel betydeligt hurtigere end enkeltskrogsbåde. Årsagen er de smallere skrog henholdsvis flydere (mindre modstand i vandet), hvoraf i det ideelle tilfælde mindst én flyder løfter sig op af vandet under sejladsen.

Fremtiden har foils

Moderne high-tech-sejlbåde til kapsejlads (både enkeltskrogs- og flerskrogsbåde) konstrueres stadig oftere til brug af foils. På disse forskelligt udformede sværd og ror løfter bådene sig helt eller delvist op over vandoverfladen og øger dermed deres hastighed mange gange på grund af den reducerede vandmodstand. De sejler derved ofte betydeligt hurtigere end den sande vind.