Joller til salg

Jollesejlads – oplev sejlads i sin reneste form

Joller er åbne sejlbåde, der er udstyret med et optrækkeligt sværd eller stiksværd, som giver oprettende moment og modvirker afdrift. Joller sejles på kryds som regel sportsligt opret ved hjælp af kropsvægten – ved agterlig vind sætter man på mange joller spinnaker, gennaker eller asymmetrisk spinnaker. På joller oplever du sejlsportens fysiske til atletiske side. Ganske vist findes der også de mere »hyggelige« turjoller. Men når »vinden blæser« og »skumsprøjtet står« på en jolle, oplever du sejlads i sin rene form.

Hvad er en jolle

I moderne sprogbrug betegner man en jolle som en åben sejlbåd uden kahyt,
hvis oprettende moment skabes af vandtrykket mod det forholdsvis brede bådskrog og af besætningen, der placerer sig i luv. På joller reduceres afdriften med et sænkesværd eller et stiksværd.

En særlig form i sprogbrugen er køljollerne (f.eks. Kielzugvogel), som dog i de fleste regioner også betegnes som åbne kølbåde.

Joller inddeles i tur- og kapsejladsjoller.

Hvornår kæntrer en jolle

Joller kræver som regel en sportslig indsats af besætningen ved vindstyrker fra tre til fire Beaufort. I indfaldende vindstød kan joller kæntre, hvis besætningen er uopmærksom eller for let. Hvis man f.eks. på kryds ikke firer skødet, når det højere vindtryk rammer de tætholdte sejl, og dermed ikke tager trykket ud af sejlet, eller hvis besætningen ikke hænger optimalt ud eller personen i trapezen ikke vejer nok, krænger jollen og kan kæntre. Ved pludseligt aftagende vind kan en jolle også kæntre til luv, hvis besætningen eller singlehand-sejleren ikke reagerer hurtigt nok ved at flytte vægten ind mod bådens midte.
Man skelner mellem normal kæntring (sejl og mast ligger på vandet) og rundkæntring (masten peger nedad, sværdet opad).
Moderne joller er for det meste synkefri og kan rettes op igen af besætningen på kort tid, uden at båden tager skade. Husk: «Skinner solen på sværdet, gør sejleren noget forkert!»

Jolleklasser

Joller er inddelt i jolleklasser, som med byggeforskrifter sørger for, at bådene er direkte sammenlignelige indbyrdes ved kapsejladser. I Europa skelnes der mellem singlehand-joller (f.eks. Laser, Finnjolle, Contender, Musto Skiff, Aero) og dobbelthands-/topersonersjoller (f.eks. 420, 470, Zugvogel, Korsar, Flying Dutchman, 505, Pirat, Windy).

Skiff – den særligt lette jolle

Skiffs er særligt lette joller, der med forholdsvis brede agterpartier og lette byggematerialer er konstrueret til at komme tidligt i planing. De første skiffs fandtes i Australien allerede i slutningen af 1800-tallet. Som mange andre high-tech-kapsejladsjoller er også skiffs oftest overriggede (de bærer altså proportionalt mere sejlareal i forhold til skrogets dimensioner). På læns eller på rumskøds kurser sættes der store gennakere på skiffs, som bringer dem op på fascinerende maksimalhastigheder.
Skiffs er især i Australien en udbredt klasse i forskellige størrelser. Særligt populære er 14 Footer og 18 Footer (der sejles af tre personer). Internationalt blev jolletypen skiff kendt gennem brugen af 49er-skiffen ved De Olympiske Lege (siden 2008).