Amel Yachts sejlbåde til salg

Amel

Værftets grundlægger Henri Amel (født 1913, død 2005) var en pioner inden for "bådbygning med kompositmaterialer". Hans erfaring og innovationslyst præger den dag i dag Amel-yachterne.

Sejler man i dag 50- og 60-fods yachter fra Amel, er det svært at tro, at også dette værft i ordets bogstaveligste forstand er startet „småt“: med små stykantal, med små budgetter, med små både.
Ser man imidlertid lidt nærmere på de aktuelle Amel-yachter, står det hurtigt klart, at bådebyggerne og konstruktørerne på det typisk franske værft er forblevet de gamle principper tro: at bygge robuste, holdbare både, som er på teknikkens nyeste stade, klarer sig uden „dikkedarer“ og alligevel kan betegnes som „luksusyachter“.

Søgen efter konstant fornyelse

Den vej har værftsteamet hos Amel Yachts fulgt helt siden 1962. Hvormed der i hver eneste yacht gemmer sig over et halvt århundredes håndværksmæssige kunstfærdighed og en tilsvarende enorm erfaringsskat. Hvilket skal tages bogstaveligt, for Amel-yachter er næsten altid enkeltbyggede.
Indtil for få år siden blev der i Amels værfthaller i La Rochelle grundlæggende „kun“ arbejdet på én yacht ad gangen; i dag kølstrækkes og bygges to til tre yachter samtidig.
Ligesom hos andre franske traditionsværfter er man også hos Amel Yachts forblevet den oprindelige virksomhedsånd tro, inspireret af værftets grundlægger Henri Amel (der egentlig hed Henri Tonet). Hvad der i konteksten af begrebet „tradition“ måske kan lyde lidt paradoksalt, er fast kurs hos Amel: „Amel eller søgen efter konstant fornyelse“ har i årtier været værftets motto.

Pioner inden for kompositmaterialer

Henri Amel (f. 1913) grundlagde værftet i 1965, men var allerede i sine ungdomsår en fanatisk sejler og vandsportsmand. Under Anden Verdenskrig lagde han som soldat mærke til, at de landgangsbåde, som de allierede styrker gik i land med i Frankrig, ofte var fremstillet af et polyesterkompositmateriale. Da amerikanerne ikke ville ud med deres "hemmelighed" om, hvordan kompositmaterialet var sammensat, udviklede Henri Amel sit eget glasfibervæv, som han laminerede indervægge, skrog og dæk med og samlede til én enhed. Resultatet var en modstandsdygtig og helt vandtæt konstruktion.

Med den lille krydser "Copain" (kammerat) fik Amel lige fra starten af serieproduktionen en publikumsfavorit. Den kun 5,25 m lange båd blev bygget i over seks år frem til 1968. Allerede i 1966 lancerede Amel sin første serieproducerede ketch på 11 m; tyve år og fem modelserier i forskellige størrelser senere blev den legendariske Super Maramu udviklet. Den 16 meter lange ketch er den dag i dag nærmest en legende i bådebyggerkredse.

Over en periode på ti år byggede man Super Maramu hos Amel uden grundlæggende ændringer. I 1997 blev der tegnet et nyt design til 16 m-ketchen, som derefter blev ført ud i livet med succes frem til 2006. I år 2000 blev Super Maramu kåret som årets bedste båd af det amerikanske magasin "Cruising World".

Europas årets yacht, kategorien "Luksus"

I 2016 blev Amel 64 præsenteret og i 2017 Amel 50, som året efter blev kåret til "bedste europæiske yacht i kategorien "Luksus". I 2019 afløste den reviderede udgave af 60'er-Amel'en den tidligere model.

Værftets grundlægger og "motor" Henri Amel døde i 2005, men havde "bestilt marken godt" og efterlod sig et velfungerende og i enhver henseende innovativt værft. Helt til det sidste havde Henri Amel indflydelse på design og udstyr i Amel-yachterne. Og det selvom den passionerede sejler i lange perioder var fuldstændig blind på grund af en krigsskade.